Prøv laserterapi med laserpen
Jeg tilbyder deusden også behandling med laserpen. Et af resultaterne af laserterapi er, at helingstiden for akutte skader reduceres med op til 75 %. Derudover bekæmpes virusangreb og bakterieinfektioner hurtigt og effektivt. Følgende er eksempler på, hvad laserterapi kan hjælpe til hurtigere heling:
- Forstuvning
- Forkølelsessår
- Tennis-/golfalbue
- Musearm
- Skinnebenssår
- Gigtsmerter (lindres betydeligt)
Laserlyset trænger dybt ind i vævet – helt ind til den enkelte celle. Cellen udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i alle kroppens naturlige forsvarsmekanismer. Helingsprocessen forstærkes og immunforsvaret styrkes. Laserterapi understøtter kroppens egne funktioner og får dem til at ske langt hurtigere.
Laserpennen kan med fordel bruges til behandling af folk med nåleskræk.
Akupunktur i øre
Øreakupunktur er et system til genopretning af balancen af det menneskelige system ved at sætte nåle i dele af øret, som relaterer til den kropsdel, det væv eller den funktion, der ønskes behandlet.
Det ydre øre kan både benyttes som diagnoseredskab og som et egentligt behandlingsområde. Det er et system, der både kan bruges alene eller som supplement til øvrig akupunktur, zoneterapi, massage eller andre behandlingsformer.
Via øreakupunktur kan jeg behandle smerter og ubalancer i organismen, specielt i bevægeapparatet, samt stress og følelsesmæssige udfordringer. Der findes 5 specielle punkter, der udgår et system, som kan være en hjælp til f.eks. misbrugere på afvænning. Alkohol-, medicin-, tobak- og madmisbrugere samt psykisk syge og mennesker med uro og højt blodtryk kan have stor gavn af øreakupunktur.
Triggerpunktsakupunktur
Triggerpunktsakupunktur kan gives alene eller før, under og efter fysiurgisk massage. Et triggerpunkt er en afgrænset, og tydeligt følelig, lille knudeagtig sammentrækning i muskelvævet. Et triggerpunkt påvirker en muskel ved at holde den spændt, men samtidig med svækket muskelkraft.
Den spændte tilstand bevirker, at trækket på senernes hæftninger tit forårsager inflammation omkring leddene.
Modsat traditionel kinesisk akupunktur, som bygger på teorien om meridianbaner og akupunkturpunkter, arbejder man i triggerpunktsakupunktur med punkter. Det vil sige, at man finder de maksimale ømme punkter i en muskel – og nålen får så musklen til at slappe af. Mange vil opleve en markant forbedring.